Skip to content

COVID-19: Vi har opdateret vores corona-retningslinjer, gældende fra og med den 27. oktober. Du får direkte besked, hvis du er berørt af eventuelle ændringer i forbindelse med din undervisning/foredrag.

Læs retninglinjerne her
Billede af dansekompagni HIMHERANDIT, hos BORA BORA.

Kunst, kulturshots og kritisk tænkning / Mass Effect

Samtaleforedrag med Monna Dithmer & Jesper de Neergaard: Kunst, kulturshots og kritisk tænkning & danseforestilling af HIMHERANDIT Productions: Mass Effect

___________________________________________

Oplev Monna Dithmer, anmelder på Politiken, og Jesper de Neergaard, kunstnerisk leder af BORA BORA til samtaleforedrag og se danseforestillingen Mass Effect.

Vi skal have kunsten ind i samfundsdebatten! Men hvordan kan det lade sig gøre? Kunst og kultur rangerer ofte lavt på politikernes prioriteringsliste, og samtalen handler typisk om kunststøtte og tørre publikumstal. Hvordan får vi skabt rammerne for en vital kritisk dialog, der engagerer både kunstnere, politiske aktører og publikum samt kunstkritikere og formidlere? Det dykker Monna Dithmer og Jesper de Neergaard ned i til en tankevækkende samtale.

Inden da kan du opleve den Reumert-nominerede og anmelderroste forestilling Mass Effect af det Aarhus-baserede dansekompagni HIMHERANDIT Productions. Danseforestillingen handler om kollektiv udholdenhed og gruppe-modstandsdygtighed. I denne højenergiske præstation deler syv atletiske dansere deres åndedræt, sved, formationer og rytmer i én fælles udfordring: Overgå de fysiske begrænsninger og transcendere som gruppe. Sammen bevæger de sig ud over den totale udmattelse og opnår alligevel ny energi.
Resultatet er en medrivende forestilling, der fylder rummet med vitalitet og glæde og efterlader publikum på kanten af deres sæder, så de føler trang til at slutte sig til dem på scenen.

Dette arrangement har tidligere inkluderet forestillingen Political Mother Unplugged, der desværre måtte aflyses grundet Covid-19.

Arrangementet er et samarbejde med BORA BORA og er en del af festivalen Move your mind.


Praktisk information:
Dato for danseforestilling: 27/10 kl. 19.30 til ca. 20.45.
Dato for samtaleforedrag: 29/10 kl. 19.30.
Prisen er inklusiv foredrag, danseforestilling og vin i pausen.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 27.10.2020 19:30-20:45 BORA BORA
2 Torsdag 29.10.2020 19:30-21:30 BORA BORA Monna Dithmer

Monna Dithmer