Skip to content

Vil du med til online undervisning? Se alle vores online kurser!

Se online kurser

Alle aktiviteter med fysisk fremmøde i FOF Aarhus sættes i bero til og med foreløbigt søndag den 7. februar, til det af myndighederne meldes ud, at det igen er forsvarligt at genoptage vores undervisning.

Se mere
Billede af Adrian Hughes, journalist, tv- og radiovært, vinder af DR's sprogpris. Fotograf Lars Gundersen.

Hvad er kunst, og hvad er det værd?

Oplev Adrian Hughes' smittende entusiasme og overvældende viden om kunst og kultur

Moderne kunst bliver ofte beskyldt for at være indadvendt. Mange risikerer at gå på museum og have svært ved at se forskel på kunsten og det, som rengøringsfolkene har glemt at tage med sig. Hvordan kan det være?

Adrian Hughes giver gode tips til at forstå, hvad der er kunst, og hvad vi kan bruge den til. Selv har han svært ved at forestille sig et liv uden. Han har opsøgt kunsten med nysgerrighed og engagement hele sit voksne liv. Enkelte gange har den skuffet ham, men som regel er han gået fra museer og gallerier opløftet og forfrisket med nye perspektiver på tilværelsen.

Denne aften på Bora Bora giver Adrian Hughes med udvalgte eksempler sit bud på kunstnerisk kvalitet. Han gennemgår kunstens mystiske pris-mekanismer og forklarer, hvordan x Leonardo da Vincis ”Verdens Frelser” kan være over 2,5 mia. kroner værd for nogen.

Du vil blive klogere på både kontroversiel og mere folkekær kunst. En tankevækkende, underholdende aften fyldt med energi.

Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med BORA BORA.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 13.04.2021 19:00-21:00 BORA BORA Adrian Hughes
Foredragsholder

Adrian Hughes

Adrian Hughes er uddannet journalist fra journalisthøjskolen i Aarhus i 1987.

Siden da har han bl.a. arbejdet på DR 2, DR K og P1, hvor han især har fokuseret på kunst, kultur, historie og sprog i en lang række programmer som Smagsdommerne, Historiequizzen, Kunstquiz, KulturRådet, Kulturjournalen, Kulturfredag, Alle Tiders Historie og senest P1’s Klog på Sprog

I 2004 modtog han DR's Sprogpris.