Skip to content

Hjemmesiden åbner snart! Du kan se alle de nye hold den 8/12 - så hold godt øje og glæd dig til at finde dit drømmehold.

Billede af professor Svend Brinkmann, foredragsholder ved FOF Aarhus

Svend Brinkmann: Hvad er lykken?

Svend Brinkmann: Hvad er lykken?

Mennesker har formentlig altid reflekteret over, hvad lykken er: Er lykken at leve op til normer for et ærefuldt liv? At opleve mest muligt inden det er for sent? Eller at udleve sit fulde potentiale?

Mange har historisk kæmpet for retten til at være lykkelig, men i de senere år er ideen om lykken imidlertid ved at skifte fra at være en ret og til at blive en pligt. For det lykkelige menneske er et produktivt menneske, og der ansættes derfor Chief Happiness Officers i virksomheder, og nationer brander sig på internationale lykke-indexer. Lykken er blevet en pligt, som den enkelte selv har ansvar for at skabe. Det lyder næsten helt ulykkeligt!

Med udgangspunkt i bogen Kampen om lykken (2020), som Svend Brinkmann har været med til at udgive, undersøger han i dette foredrag lykkens væsen – både historisk og i det nuværende, lykkefokuserede samfund – og spørger, hvad vi kan gøre for egen og andres lykke.

Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med BORA BORA.