Skip to content
Børn i dagtilbud, som laver tegn til tale - babytegn i FOF Aarhus

Børns hukommelse - Spædbørn, børnehavebørn, barndomsamnesi

Børns hukommelse - Spædbørn, børnehavebørn, barndomsamnesi

Hukommelse spiller en stor rolle for vores senere udvikling, og børn husker og forstår, meget mere end hvad man måske lige skulle tro. Til trods for dette har man længe troet, at små børn ikke kunne danne varige erindringer – bl.a. pga. fænomenet barndomsamnesi. Selv spædbørn kan vise tegn på hukommelse, hvis de får lov at vise os det. Børnehavebørn kan have svært ved at svare på simple spørgsmål om deres fortid – selv hvis de spørges til dagen i børnehaven – men det er der en logisk forklaring på, og faktisk viser nyere hukommelsesforskning, at der er en anden oplagt genvej til deres hukommelse.

Ph.d. og psykolog Trine Sonne vil i dette foredrag dykke ned i hukommelsen sammen med os og undersøge nærmere, hvad børnene kan igennem udviklingen.

Om Trine Sonne:
Trine Sonne er uddannet psykolog, ph.d., og er ansat som forsker ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Trine har i mere end 10 år beskæftiget sig med udviklingspsykologisk forskning og undervisning med et særligt fokus på udviklingen af hukommelsen samt vidnepsykologi. Trine brænder for at formidle den seneste viden på området til interesserede forældre og fagpersoner og har rig erfaring med at holde foredrag for både større og mindre forsamlinger.

Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1.