Skip to content
Toril Jensen, foredragsholder i FOF Aarhus.

Fakta og myter om børns udvikling

Fakta og myter om børns udvikling

Der er mange holdninger til, hvad der former og driver børns udvikling. Er skærmbrug skadeligt for små børn? Udvikler børn sig i tigerspring? Må man vække børn fra middagslur?

Disse og mange lignende spørgsmål er der mange forældre og fagfolk, der stiller sig selv. Svarene kan være mange, og det kan som forælder og fagfolk være vanskeligt at navigere i al den information, der florerer.

Formålet med dette foredrag er at undersøge svarene på spørgsmålene fra en videnskabelig vinkel. Med andre ord: Hvad ved vi egentlig videnskabeligt om børns udvikling? Foredraget dykker ned i aktuelle emner som tigerspring, skærmbrug, søvn og motorik.

Om Toril S. Jensen

Toril Jensen er underviser på socialrådgiveruddannelsen, hvor hun deler viden om sit ekspertområde i børns udvikling. Hun er optaget af, hvad der driver børns udvikling, og hvordan vi bedst støtter dem.

Foredraget er baseret på bogen Fakta og myter om børns udvikling (2023), som er skrevet af oplægsholderen og medforfatter Trine Sonne.