Skip to content

Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 4/12 kan du se hele vores forårsprogram på hjemmesiden.

Christina Magni Kjerholt og Helge Hallmann, psykologer og begge certificeret i forældretræningsprogrammet PMTO.

Familieliv med færre konflikter – en workshop

Tydelige voksne giver trygge børn. Men hvad betyder det egentlig i dagligdagen?

Psykologerne Helge Hallmann, Christina Magni Kjerholt og Gøye Thorn Svendsen har skrevet forældrehåndbogen Vis vej for dit barn. Bogen beskriver typiske situationer mellem børn og forældre, der kan udfordre, samt tips og øvelser til hvordan man som forælder kan prøve at møde disse udfordrende situationer.

Workshoppen henvender sig til forældre, som oplever mange konflikter med børnene, eller som ønsker at forbedre stemningen i hjemmet. Det kan være forældre til børn, der ikke hører efter, eller som er udadreagerende; som slår, skriger eller smækker med dørene. Det kan være forældre, der alt for ofte oplever konflikter i situationer, hvor de stiller krav til deres barn.

Der ses en tendens til, at vi som forældre for ofte kan være utydelige i vores forventninger til børnene, være bange for at sætte grænser og kan komme til at give børnene for mange valg. Vi har som voksne et ansvar for at vise, hvordan vi gerne vil have, at vores børn er i verden. Vi kan ikke forvente, at barnet kan træffe de beslutninger uden hjælp. Ved at sørge for tydelige rammer støtter vi faktisk barnet til at udfolde sig konstruktivt og indgå sundt i fællesskaber.

I denne workshop vil Helge Hallmann og Christina Magni Kjerholt via eksempler, rollespil og dialog med deltagerne præsentere deres bud på, hvad vi som forældre konkret kan gøre i hverdagen for at være tydelige i vores forventninger til vores børn.

Om Helge Hallmann og Christina Magni Kjerholt

Helge Hallmann er uddannet psykolog i 1997 og autoriseret af Psykolognævnet i 1999. Han har været specialist i psykoterapi fra 2008 og certificeret i forældretræningsprogrammet PMTO siden 2014. Helge arbejder i dag som familiebehandler i Aarhus Kommunes Socialforvaltning og som programleder for forældretræningsprogrammet PMTO på VIA University College og i Metodecentret. Han er særligt optaget af, hvordan forældre skaber så hensigtsmæssige rammer som muligt, for at deres børn kan trives og udvikle sig.

Christina Magni Kjerholt er uddannet psykolog i 2000 og autoriseret psykolog i 2004. Hun har været certificeret i forældretræningsprogrammet PMTO siden 2007. Christina har arbejdet i familiebehandlingen i 12 år, og siden 2013 har hun haft privat praksis med klientsamtaler samt freelanceopgaver inden for metodeudvikling, undervisning og supervision på primært børne- og familieområdet. Hun har altid været grundlæggende optaget af samspil og dynamikker mellem mennesker, både i familier og andre sammenhænge.

Download kort over Solsalens placering.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 19.02.2025 19:00-21:00 Solsalen Christina Magni Kjerholt

Christina Magni Kjerholt