Skip to content
Laura Vilsgaard, iværksætter bag platformen 'jegermor.dk', sociolog og er specialiseret i efterfødselsreaktioner.

Er en god mor en lykkelig mor?

Er en god mor en lykkelig mor?

Mød Laura Vilsgaard, kvinden bag platformen ”Jegermor”, foredragsholder og sociolog med speciale i efterfødselsreaktioner.

Hvad er det for noget med at både lykken, angsten og vreden bliver forstærket når man får et lille barn? Og hvad gør man, når forventningerne til en god mor er at være en lykkelig mor?

Hvad gør man når man føler ALTING voldsommere? Og bør man reagere på det eller ej?

Hvem har ansvar for den gode stemning? Og hvordan hulen får man en pause ind imellem?

Hør Laura Vilsgaard fortælle om lykkebegrebet, som noget der har forandret sig meget de seneste 100 år og hør hendes forklaring på hvorfor mange kvinder i dag, bliver taget som gidsler i vores forventning til et lykkeligt liv.

Laura Vilsgaard, som er iværksætter bag Jegermor, vil til dette foredrag udfolde nogle af de mest almindelige situationer, hvor mange kvinder oplever en utilstrækkelighed som mor og fortælle om hvordan hun arbejder med at bevæge sig fra skam til accept – en bevægelse, der er vigtig at blive fortrolig med når man gennemgår store livsovergange.

*Baby og småbørn er velkomne til foredraget*
Foredrag fra 11.00 - 12.15. Derudover spørgerunde på cirka 20 minutter efterfølgende.