Skip to content

Vil du med til online undervisning? Se alle vores online kurser!

Se online kurser

De fleste aktiviteter med fysisk fremmøde - med enkelte undtagelser - sættes i bero til og med foreløbigt torsdag den 20. maj, til det af myndighederne meldes ud, at det igen er forsvarligt at genoptage vores undervisning.

Se mere
Billede af politikommisær Ove Pedersen, foredragsholder ved FOF Aarhus

Kommissæren – mit liv som efterforsker

Kommissæren – mit liv som efterforsker

I over 40 år har tidligere politikommissær og efterforskningsleder Ove Pedersen arbejdet ved politiet, og han har oplevet mange store og grumme sager. Især i sine mange år som drabschef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

I bogen Kommissæren – mit liv som efterforsker, som er lavet i samarbejde med journalist og forfatter Stine Bolther, kommer du helt tæt på den erfarne efterforsker, som fortæller om sin lange karriere med efterforskning af alvorlig kriminalitet. Fra mordet på rockerpræsidenten Makrellen og dobbeltdrabet på Femøren. Over ulykken på Roskilde Festival i år 2000, hvor ni unge mænd døde. Til terrorsagen om teenagepigen fra Kundby, der ville bombe to skoler i islams navn.

På dette medrivende foredrag af samme navn som bogen tager Ove Pedersen udgangspunkt i en række af de store sager, som han har været med til at efterforske, og han fortæller også om efterforskningens udvikling fra telexmaskiner og fingeraftryk op til i dag med DNA og højteknologi.

Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1.