Thomas Simonsen, seniorforsker, Naturhistorisk Museum
Moleret fra Fur og Mors indeholder de vildeste fossiler. De er simpelthen i verdensklasse. Det er dog noget af en rejse at ende som fossil, og det er ikke mindst temmelig heldigt at blive fundet.
Seniorforsker Thomas Simonsen har arbejdet med insektfossiler fra moleret, og det er der kommet meget vigtigt viden ud af. I foredraget fortæller han på sin underspillede facon om tilfældige opdagelser, den ældste sommerfugl og hvad gamle insekter kan fortælle om fremtiden.
Det er muligt enten at opleve udstillingen Fossilerne Fortæller eller udstillingen Oops! Tilfældigt – Heldigt i pausen.
Der er mulighed for at købe kaffe, te, vin og kage i museets café, ligesom museumsbutikken vil være åben.
Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Naturhistorisk Museum. (Billet kan kun købes via Naturhistorisk Museum).