Skip to content
Ghita Nørby og Lars Hannibal. Foredrag og sang ved FOF Aarhus.

Ghita Nørby & Lars Hannibal - "I ord og toner"

Ghita Nørby & Lars Hannibal - "I ord og toner"

Et stærkt samtale-show med to fremragende solister. Til sammen skaber de to venner en eventyrlig stemning med formidabel retorik og sprøde toner. En aften hvor der både gives stof til eftertanke, og latteren flyder frit.

Kom med til denne særlige aften, hvor Danmarks store skuespiller, Ghita Nørby, der måneden inden foredraget har fejret sin 88-års fødselsdag, vil læse sit favorit eventyr af H. C. Andersen og de underfundige og livskloge fabler af La Fontaine i Johannes Møllehaves sprudlende oversættelse. Ghita deler ud af anekdoter fra et langt liv med kultur, mennesker og indtryk. Mødet med Karen Blixen, ord fra Dalai Lama og munter oplæsning af H. C. Andersen krydres med formidable guitarsatser fra Lars Hannibal.

Lars Hannibal, en af Danmarks betydeligste klassiske guitarister, skaber laguner til eftertænksomhed med smukke og populære toner fra det klassiske guitarrepertoire. Undervejs samtaler Ghita og Hannibal om nogle af de aktuelle temaer, der optager dem indenfor kunst og kultur, og om Ghitas enestående karriere indenfor film og teater.

Eventyrene, fablerne, de små anekdoter og historierne fra et langt liv med teater, film og TV-serier formidles i en intens og intim atmosfære, hvor man fornemmer Ghita og Hannibals årelange venskab.

Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Musikhuset Aarhus.
Prisen er inkl. gebyr på kr. 40,-