Skip to content

Vi har fået ny hjemmeside og arbejder på at løse tekniske problemer. Hvis du har foretaget et køb online mellem den 24/6-6/7 og IKKE har modtaget en bekræftelse og faktura pr. mail, bedes du kontakte os.

Det skal være trygt for dig at gå på aftenskole - se retningslinjerne for Covid-19

Retningslinjer ifm. Covid-19
Billede af skuespiller Henning Jensen

Gennem glasvæggen

Mød en af landets største skuespillere når han fortæller om depressionens grumme væsen, som nær havde suget al livskraften fra ham. Et foredrag med humor midt i alvoren - en ærlig og personlig beretning om et af livet mørke sider.

En karriere, hvor intenst nærvær på både scenen og skærmen over årene tapper på Henning Jensens energi, eskalerer i foråret 1978, hvor skuespilleren rammes af et psykisk sammenbrud af dimensioner.

Bogen Gennem glasvæggen (2020) er Henning Jensens ærlige og reflekterede beretning om, når sammenbruddet indtræder, og man efterlades sårbar og magtesløs. Samtidig er det en opfordring om at række ud efter hjælp, før det bliver for sent.

Kom denne aften helt tæt på Henning Jensen og hør hele beretningen om hans eget, hårdtslående psykiske sammenbrud og om vejen tilbage til livet og kunsten. En stærk og følsom beretning - fortalt med en vis portion af humoristisk overskud og befriet for selvmedlidenhed.

Om Henning Jensen
Henning Jensen er en af vores største danske nulevende skuespillere. Han har medvirket i en lang række tv-serier og film. Som efterskælv af egne oplevelser sidder han i dag i Psykiatrifondens præsidium.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 07.10.2020 19:00-21:00 Dokk1 Henning Jensen

Henning Jensen