Skip to content
Anne-Grethe Bjarup Riis, skuespiller, instruktør og forfatter. I Guds rige, foredrag ved FOF Aarhus-

I Guds rige

I Guds rige

Vi kender Anne-Grethe Bjarup Riis som en sprudlende og fast debattør og skuespillerinde. I 2015 blev hun slået ud af kurs, da hendes søn blev kræftsyg. Få hele fortællingen til dette tankevækkende og meget personlige foredrag.

Da Anne-Grethes otteårige søn bliver dødeligt syg, forandrer hendes liv sig fra en velfungerende tilværelse til et mareridt. Afskåret fra omverdenen i isolation på Rigshospitalet skal hun være mor for sin cancersyge dreng med den umenneskelige viden om, at han kan dø. Hendes ægteskab bliver sat på en hård prøve, familie og venner forsvinder, og bønnerne op til Gud bliver ikke hørt.

Ensomhed, uretfærdighed og svigt fylder Anne-Grethe og får brudstykker fra en fortrængt barndom til at dukke op i hendes erindring.

I 2020 udgav Anne-Grethe bogen I Guds rige, som foredraget bygger på. Det er en fortælling om menneskelige relationer og om at søge ned i barndommens mørke fortrængninger og møde sig selv.

Det bliver en aften med en stærk personlig beretning om liv og død, om skyld og svigt og om at bevare et håb i den sværeste tid.

Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1.