Skip to content

Vi oplever travlhed og forsøger at besvare alle telefoniske henvendelser. Kan du ikke få fat i os, så send os meget gerne en mail.

mail@fof-aarhus.dk

Vi har fået ny hjemmeside og arbejder på at løse tekniske problemer. Hvis du har foretaget et køb online mellem den 24/6-6/7 og IKKE har modtaget en bekræftelse og faktura pr. mail, bedes du kontakte os.

Billede af forfatter Jacob Holdt

Jacob Holdt Om at sige ja

Jacob Holdt: Om at sige ja

…Og integrere os med dem, vi ikke bryder os om.

Mød fotografen Jacob Holdt når han levende, underholdende og med stor sans for sjove og tankevækkende detaljer fortæller om de vilde år, der gjorde ham berømt langt ud over landets grænser, og som kom til at definere hans liv.

Jacob Holdt er især kendt for sine Amerikanske billeder. Et værk, som ikke blot redefinerede opfattelsen af underklassen i USA, men også blev synonym med Jacob Holdts eget liv som langskægget provokatør, fotograf og aktivist.

Men hvorfra kommer Jacob Holdts nysgerrighed, hans uforbeholdne tilgang til mødet med andre mennesker og hans filosofi om at sige ja til alle, han møder på sin vej? Hvad er han selv rundet af?

Med baggrund i sine talrige rejser over hele verden og med sin evne til at komme i kontakt med alle tænkelige samfundslag vil Jacob Holt bl.a. stille spørgsmålet: "Hvordan integrerer vi os med dem, vi ikke kender, ikke bryder os om og måske endda frygter?" Jacob Holdt fortæller om sine livsværdier om at sige ja til alle han møder og om at integrere sig med kriminelle, prostituerede, massemordere, Ku Klux Klan, KGB og terrorister.

Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1.