Skip to content

Vil du med til online undervisning? Se alle vores online kurser!

Se online kurser

De fleste aktiviteter med fysisk fremmøde - med enkelte undtagelser - sættes i bero til og med foreløbigt torsdag den 20. maj, til det af myndighederne meldes ud, at det igen er forsvarligt at genoptage vores undervisning.

Se mere
Billede af Henrik Bjørn, mag.art i etnografi, socialantropolog med fokus på Kina og exam.art i Østasien Områdestudium.

Onlineforedrag: Et liv med Kina

Onlineforedrag: Et liv med Kina

Bliv klogere på Kina, når eventyrer Henrik Bjørn, som har levet og arbejdet i Kina siden 1982, denne aften dykke ned i Kinas forandringer gennem fire årtier.

Bjørns fortælling er med udgangspunkt i egen oplevelser i rollerne som rejsende, studerende, etnografisk feltarbejder, Kina-repræsentant for en amerikansk NGO, direktør for et fairtrade firma, der eksporterede yak-uld samt leder af et 800-sengs ældrecenter drevet af Danske Diakonhjem.

Med passion og historiefortællergen, vil Bjørn skildre egne erfaringer om livet som arbejder på landet hos et af Kinas etniske mindretal for næsten 30 år siden og før reformerne var begyndt at slå igennem. Han vil fortælle om, hvordan der er at bo 60 km fra epicenteret af et richterskala 8 jordskælv og bo med hele familien i et to-personers telt, mens jorden skælver. Hvordan det kunne lade sig gøre at arbejde gennem ni år i det vestlige Kina med et så sensitivt emne som tibetansk kultur. Hvordan det er at være dansk leder på et stort plejehjem i Shanghai, og skulle overføre de danske værdier til et helt anderledes kinesisk system.

Alt i alt en aften, hvor vi kommer ned i de dybere lag af livet i et af verdens største og for os i vesten, mest gådefulde lande.

Foredraget er en del af temaet "Oplyste Onsdage", hvor du hver onsdag aften kan blive beriget med gode fortællinger og ny viden om historie, samfund, kultur og meget mere.

Sådan deltager du i det online foredrag:

Foredraget foregår via programmet Zoom, som er nemt at bruge enten via din internet browser eller du kan vælge at downloade det her: Se hvordan du downloader Zoom. 

Når du tilmelder dig foredraget, vil du modtage en meddelelse om, hvordan du tilgår arrangementet online.