Skip to content
Julius Mygind, forfatter til bestsellerbogen Du er ikke fked, du er bare ung

Du er ikke f**ked, du er bare ung

Julius Mygind: Du er ikke f**ked, du er bare ung

Mød en ung mand, som allerede har prøvet lidt af hvert, til dette ærlige, sjove og rørende foredrag.

Julius Mygind tager udgangspunkt i sin nyeste bestseller-bog. Julius sætter fokus på tanker, de fleste af os kender til, men som vi sjældent siger højt. Hvilket, ifølge Julius, er helt forkert. For vi kender alle til følelserne af ikke at være god nok, være bagud, kæmpe med dårligt selvværd, usikkerhed og dårlig selvtillid.
Og så kender de fleste af os til myldertanker.

Men hvad vil der ske, hvis vi tør åbne op for vores sårbarhed og dele disse tanker med hinanden? Så vil du pludselig opleve, at du ikke står alene med dine dårlige tanker, og grobunden for et liv med større glæde og selvkærlighed vil være skabt.

Men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, så i foredraget giver Julius helt konkrete redskaber til, hvad du kan gøre for at få et liv, som du er glad for.