Skip to content
Grafik med Fake News

Fake News og/eller journalistikkens genfødsel?

Fake News og/eller journalistikkens genfødsel?

Hvorfor bliver man så deprimeret af nyheder? Og er verden virkelig ved at falde fra hinanden?

Tidligere chefredaktør og nyhedsdirektør Ulrik Haagerup har stiftet Constructive Institute, der arbejder på at ændre den globale nyhedskultur.

Medierne har et kæmpe ansvar - ikke mindst i betragtning af de mange rygter og fake news, der florerer på sociale medier. Og for journalister, der som faggruppe ligger helt i bund sammen med ejendomsmæglere og bilforhandlere i troværdighedsmålinger, da er det en enestående mulighed for at bevise deres værdi.

Nyhedsjournalistikken skal give den bedst opnåelige version af sandheden. Den skal formidle fakta, afdække problemer og inspirere til mulige løsninger. Ikke bære brænde til bålet, men modvirke den tiltagende polarisering i samfundet. Det mener Ulrik Haagerup, som vil forandre verden med konstruktive nyheder, som ikke kun påpeger problemer, men også finder løsninger.

Mød Haagerup til dette spændende foredrag om journalistikken som en del af problemet bag demokratiets krise og hør også om, hvordan pressen kan blive en del af løsningen.

Se kort over Solsalens placering på Ingerslevs Boulevard ved siden af Svømmestadion på Frederiksbjerg.