Skip to content
Rune Strøm, holder foredrag om samarbejde, kommunikation, konflikt- og krisehåndtering. I august 2020 udkom hans bog ”Kan du mærke din røv, Else?”

Kan du mærke din røv, Else?

Kan du mærke din røv, Else?

Kom med til en uforglemmelig aften med foredragsholder, forfatter og kommunikationsekspert Rune Strøm, når han dykker ned i emner som følelsernes magt og relationernes betydning.

I foredraget fortæller Rune, at når vi går gennem livet, vil vi alle opleve svære følelser, belastende tanker og bøvlede relationer og det er helt normalt.

Der er to slags mennesker, der ikke oplever svære følelser, som angst eller skuffelse, tristhed, misundelse m.m. De to slags mennesker er psykopater… og døde. Så hvis vi oplever svære følelser, er det faktisk et godt tegn. Det betyder, at vi ikke er psykopat og at vi er i live.

Rune fortæller, at hvis de svære følelser sætter sig fast og bliver kroniske, kan der være skabt et fundament for traumer, diagnoser og menneskeligt forfald. Omvendt mener Rune bestemt ikke kun, at kriser og konflikter medfører dårligdomme. De kan der imod være springbræt til nødvendige og opbyggende forandringer. Kriser kan fungere som mulighed for fornyelse, vækst eller meningsfuld forandring. Det som er vigtigt er, hvordan vi reagerer på livets modgang.

Gennem personlige historier kommer Rune med redskaber til, hvordan vi kan leve et liv med mening… også når livet gør ondt.