Skip to content

Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 8/6 kan du se hele vores efterårsprogram.

Detalje af maleri af slagmarken ved Dybbøl  i 1864.

1864 - Danmarks tab og traume

1864 - Danmarks tab og traume

v/Jens Lei Wendel-Hansen postdoc i historie og forfatter til bogen ’De træer, de drypper endnu’ i samtale med Christian Egander Skov, ph.d. i historie.

Danmarks nederlag i krigen i 1864 har sat dybe aftryk i den danske selvopfattelse. Var nederlagets Danmark eller Preussens skyld? Var danskerne komplet naive? Eller var danskerne ofre for en tysk aggression?

Danmark måtte efter krigen afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg, og tabet af de dengang danske landområder blev et traume for hele Danmark og i særdeleshed for grænselandet.

Siden dengang er ’1864’, som et begreb, gledet ind i det danske sprog. ’1864’ er blevet brugt i politiske diskussioner, hvor det har legitimeret meget forskellige beslutninger. Særligt har ’1864’ været hevet frem indenfor forsvars- og udenrigspolitik, men ’1864’-argumenter har også spillet en rolle i debatten om forfatningskampen (1866-1901), besættelsen (1940) og deltagelse i Irakkrigen (2003). Og i diskussioner om Storebæltsbroen, statslige arbejdspladser i Sønderjylland og klimapolitik har det endda også været brugt.

Få denne aften et indblik i, hvad historiefortællingen om nederlaget i 1864 betyder i dag, og hør om, hvad det kollektive traume fortsat betyder, og ikke mindst om, hvordan vores kollektive erindring skifter.

Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Grænseforeningen, hvor medlemmer får gratis adgang.