Skip to content
Vigga Bro, skuespiller, instruktør, dramatiker og historiefortæller. Foredrag ved FOF Aarhus.

Da menneskene var levende biblioteker

Vigga Bro: Da menneskene var levende biblioteker

En aften i selskab med den folkekære skuespiller Vigga Bro, der med sine stærke og passionerede fortælleregenskaber tryllebinder publikum og minder os om, at nærværets og fællesskabets kraft.

I alle lande til alle tider har menneskene elsket historier. De er blevet overleveret igennem tusinder af år fra mund til mund, og nye er hele tiden blevet føjet til vores fortælleskat. Den mundtlige fortælling har stadig bevaret sin magi, selv om vi har opfundet bogtrykkerkunsten og har fået elektroniske medier, der kan underholde os døgnet rundt. Kom med til en skøn aften, hvor Vigga Bro fortæller om den ældgamle kunstart og hemmelighederne bag. Alt krydret med historier, fortællinger og myter.

Om Vigga Bro:
Vigga Bro er skuespiller, instruktør, dramatiker og historiefortæller. Efter sin uddannelse ved Århus Teaters Elevskole blev hun ansat ved samme teater og var der i tre år. Derefter var hun skuespiller i København på de fleste af byens teatre, fra Det Kongelige Teater til revy på ABC. Derudover har hun medvirket i talrige film- og TV-produktioner.

Fra 1967 – 1983 var hun med i teatergruppen Banden, der fra 1979 var egnsteater i Odense. Her startede Vigga Bro som instruktør og skribent. Efter i 1980 at have spillet Dario Fo`s Kvindemonologer og Mistero Buffo, kom hun i gang som historiefortæller.

Nogle vigtige opgaver: Kvindelig hovedkraft hos Stig Lommer på ABC, fortæller af Dario Fo`s Ikaros og andre Historier og Madame Montreuil i Markise de Sade af Yukio Mishima. Skrevet, dramatiseret og spillet fortælle-forestillingerne: Orkanens Øje, Bobler, Sne o. a. Forfatter til bøgerne Orkanens Øje og Magi om historiefortælling. Vigga har hundredvis af historier på sit repertoire, dels egne historier og historier hun holder af.

Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1.