Skip to content

Glæd dig til forårets kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding til vores aktiviteter, og senest d. 6/12 kan du se alle hold.

Anne Haubek, Thomas Ubbesen, journalister og tidligere mangeårige DR-korrespondenter, foredragsholdere FOF Aarhus.

Fra Ishavet til Ukraine – en rapport fra Ruslands grænseland

Fra Ishavet til Ukraine – en rapport fra Ruslands grænseland

Krig er igen en realitet i Europa – og det i en målestok og gru, som ingen havde fantasi til at forestille sig, at vi skulle opleve i vores tid. Men hvordan er det kommet så vidt? Og hvad er det dybest set, der - som et moderne jerntæppe – har sønderrevet og delt vores kontinent, så øst og vest dårligt kan forstå og tale med hinanden længere?

Journalisterne, mangeårige DR-korrespondenter og Østeuropa-kenderne Anne Haubek og Thomas Ubbesen er netop vendt hjem fra en episk rejse tæt op ad den russiske grænsen fra Ishavet i nord til Sortehavet og Ukraines rygende slagmarker i syd. Undervejs har de mødt og talt med snesevis af de hverdagsmennesker – russere, finner, baltere, polakker, ukrainere, moldovere og mange andre – som dagligt er tvunget til at leve med fjenden, løgnen og ondskaben som nærmeste nabo.

Historien om hele den lange og dramatiske rejse er beskrevet i en bog, som udkommer på Gyldendal til efteråret. Mød de to journalister til et levende foredrag, der går helt tæt på bevægende menneskeskæbner langs det nye jerntæppe, det 21. århundredes østfront.