Skip to content

Glæd dig til forårets kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding til vores aktiviteter, og senest d. 6/12 kan du se alle hold.

Foredragsholder Lykke Friis, FOF Aarhus.

Tårernes Europa

Tårernes Europa

Håbet om det frie og fredelige Europa, der voksede frem efter Berlinmurens fald i 1989, er med den russiske invasion af Ukraine i 2022 lagt endeligt i graven.

Lykke Friis har – som studerende, minister, korrespondent og tænketanksdirektør – altid haft det europæiske som omdrejningspunkt. Tårernes Europa er hendes personlige beretning om en ny tid for de europæiske lande. I bogen trækker hun på samtaler med et utal af interessante mennesker, fra den polske frihedshelt Lech Walesa til Ruslands tidligere præsident Dmitrij Medvedev. Hendes forsøg på at forstå, hvad der har bragt Europa hen til det skæbnepunkt, kontinentet befinder sig ved i dag, fører hende til Moskva, Kyiv, Kharkiv, Sarajevo, Narva, Tallinn, Rom, London og det centrale Tyskland. I forlængelse af sin europæiske opdagelsesrejse, giver Lykke Friis flere kvalificerede bud på, hvad fremtiden kan bringe – og slår fast, at uanset hvad, der sker, selv hvis krigen i Ukraine mod forventning sluttede i morgen, er verden blevet vendt op og ned på en facon, der gør, at vi ikke skal regne med at få det Europa, vi kendte, tilbage.