Skip to content
Rasmus Tantholdt, journalist ved TV2. Fordragsholder i FOF Aarhus.

Udsendt til verdens brændpunkter

Udsendt til verdens brændpunkter

Et liv som krigsrapporter

Kom helt tæt på korrespondent Rasmus Tantholdt, når han med nerve og nærvær indvier os i de barske fortællinger og livet bag kameraet på godt og ondt. Et liv, som er fyldt med etiske og moralske dilemmaer, og den evindelige risiko, der er ved at arbejde i lande ramt af krig eller naturkatastrofer.

Rasmus Tantholdt fortæller denne aften om de alvorlige historier, men også om de mange pudsige episoder, der opstår på rejserne rundt i verden. Foredraget har både alvor og humor – og er brand aktuelt.


Om Rasmus Tantholdt:

Rasmus Sebastian Altenburg Tantholdt er Aarhus-dreng og opvokset på Frederiksbjerg i Smilets By. Han arbejdede som frivillig på det lokale beboerblad Annas Røst, læste nyheder op på Aarhus Nærradio/Radio Colombo og arbejdede som frivillig på Aarhus Nyheds TV.

I 1996 begyndte Rasmus Tantholdt på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus, hvorfra han blev han færdiguddannet journalist i 2000. Herefter begyndte han på TV2 Nyhederne som indlandsreporter.

I 2003 blev Tantholdt for første gang sendt til Irak i forbindelse med USA’s invasion af landet. Siden har han rejst i krise og konfliktområder i hele verden for TV2, og gør det stadig.