Skip to content

Vi har fået ny hjemmeside og arbejder på at løse tekniske problemer. Hvis du har foretaget et køb online mellem den 24/6-6/7 og IKKE har modtaget en bekræftelse og faktura pr. mail, bedes du kontakte os.

Det skal være trygt for dig at gå på aftenskole - se retningslinjerne for Covid-19

Retningslinjer ifm. Covid-19
Billede af yogalærer, kropsterapeut og cand.mag. i filosofi, Jacob Aremark

Jacob Aremark: Kroppen taler

Jacob Aremark Kroppen taler - lytter du

Lær at lytte til din krop og få højere livskvalitet og livglæde
v/ yogalærer, kropsterapeut og cand. mag. i filosofi, Jacob Aremark

Den bedste, billigste og mest vedvarende vej til større livsglæde og selvindsigt går via en større kontakt til kroppen. Alle kender oplevelsen af, at kroppen står i vejen: Det kan være en klump i halsen når man skal sige noget vigtigt, ondt i maven når man får skæld ud, eller hovedpine når man skal tage en stor beslutning. Vores krop taler hele tiden til os, men det er som om, vi først rigtigt hører efter, når den råber, og derfor kan vi let få oplevelsen af, at den modarbejder os. 

Men sådan behøver det ikke være. For kroppen er fintfølende og giver os hele tiden en masse information om omverden og om vores egen indre tilstand - og det betaler sig at lytte til den. At være i kontakt med sin egen krop burde være det mest naturlige i verden. Men igennem livet er der alt muligt, der kan komme i vejen og gøre, at vi holder op med at mærke kroppen og dermed mærke os selv. 

Manglende kontakt til kroppen kan vise sig på mange måder: Som fysiske skader og konkrete smerter, som indre uro og stress og som ubeslutsomhed og usikkerhed i forhold til min “plads” i livet.

Til dette foredrag vil du blive inviteret til at udforske, hvad din egen krop egentlig er for en størrelse, og du vil blive introduceret til simple øvelser, som kan være et afsæt for at skabe en dybere kontakt til kroppen og blive klogere på, hvad der i virkeligheden rør sig derinde.

Alle øvelser foregår siddende, og alle kan deltage uanset fysiske forudsætninger.