Skip to content

Alle aktiviteter med fysisk fremmøde i FOF Aarhus sættes i bero til og med foreløbigt søndag den 7. februar, til det af myndighederne meldes ud, at det igen er forsvarligt at genoptage vores undervisning.

Se mere

Vil du med til online undervisning? Se alle vores online kurser!

Se online kurser
Billede af Simon Krohn, uddannet yogalærer, cand.mag. i filosofi med fokus på indisk filosofi og kropsterapeut.

I stue med stormen - Yogaens vej gennem kriser

Mød Simon Krohn, en af Skandinaviens mest efterspurgte yoga- og meditationslærere

En gang imellem sker det for os alle. Det hele ramler, og følelserne er så voldsomme, at vi farer vild i dem. I sådanne situationer er det uvurderligt at vide, hvad vi kan gøre – både for os selv og for andre.

"Yogaens vej gennem kriser" går ud på at slutte fred med intensiteten. Det lyder jo meget fint, men hvad betyder det i praksis? Og hvad sker der, når idealerne møder virkeligheden, og yogien skal ”walk the talk”?

I tyve år har angst været en del af Simon Krohns liv. I dette alligevel underholdende foredrag fortæller han åbent om sine erfaringer med at bruge yogaens meditative teknikker til at være i stue med de voldsomme følelser – både når det lykkedes, og når det bestemt ikke lykkedes.

I løbet af foredraget vil Krohn give smagsprøver på de teknikker, som har virket allerbedst for ham selv. Du behøver hverken døje med angst, dyrke yoga eller tro på reinkarnation for at få noget værdifuldt med hjem.

Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1.


Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 06.04.2021 19:00-21:00 Dokk1 Simon Krohn

Simon Krohn

Simon Krohn er uddannet yogalærer og har undervist i yoga og meditation i 20 år. Han blev som den første i landet certificeret på det højeste niveau inden for Yoga Alliance, og han er en af Skandinaviens mest efterspurgte yogalærere.

Simon er cand.mag. i filosofi med fokus på indisk filosofi og studerede blandt andet et år på Banaras Hindu University i Indien. Desuden er han efteruddannet i kropsterapi og har deltaget i flere sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter både som testperson og som konsulent.