Skip to content

Glæd dig til d. 7. december, hvor du kan gå på opdagelse i alle forårets aktiviteter!

Karl Ove Knausgård, Bob Dylan, Thomas Mann - højskole i miniformat om åndens genkomst i kultur i FOF Aarhus

Åndens genkomst i kulturen

Åndens genkomst i kulturen

I FOF Aarhus sætter vi i dette forår fokus på klassisk dannelse gennem forskellige højskoleforløb i miniformat. I dette forløb sætter vi fokus på åndens genkomst i kulturen gennem tre spændende foredrag, og der bliver masser af stof til eftertanke og perspektiv.
Du kan se alle højskoleforløb i miniformat her.

Der er ikke længe siden, at de færreste ville tale om ”ånd”. Det var et lidt støvet begreb fra en anden tid. Men i dag er begrebet vendt tilbage og er blevet centralt i såvel politiske som kulturelle debatter. Men hvad er ånd, og hvad vil det sige, at mennesket er et åndsvæsen? Det er straks vanskeligere at sætte ord på, men måske er det netop det, som litteratur eller musik kan? I tre foredrag belyser vi fænomenet ånd fra forskellige vinkler med hjælp fra den store kunst. Vi møder ånd hos Henrik Pontoppidan og Thomas Mann, vi møder den hos Bob Dylan og ikke mindst hos den norske forfatter Karl Ove Knausgård.

Foredrag 1: Livets febrilske hemmeligheder – Pontoppidan & Thomas Mann

Foredragsholder: Rasmus Vangshardt
Rasmus Vangshardt er ph.d., litterat, kritiker og foredragsholder. Han har beskæftiget sig indgående med Dostojevskij, Thomas Mann og Henrik Pontoppidan. Han har udgivet flere bøger og senest oversat Eduard Thurneysens Dostojevskij, som han også har skrevet efterskrift til med Bent Flemming Nielsen.

  • "Fortællingens store stil i en stakåndet verden". Sådan beskrev Thomas Mann Henrik Pontoppidan. Men hvor vi herhjemme ofte betragter Henrik Pontoppidan som en del af den litterære naturalisme, tilhører Thomas Mann en ganske anden tradition: Den metafysiske roman og et ekko af den tyske romantiks dunkle dyrkelse af livets mørke strømme.
    Det interessante er, at Thomas Mann slugte tyske oversættelser af Pontoppidan, imens han skrev sit hovedværk, Trolddomsbjerget, der udkom i 1924. Han fandt tilsyneladende alt andet end naturalisme hos Pontoppidan – måske Mann ligefrem fornemmede en romantisk stemning hos Pontoppidan?

 

Foredrag 2: Tidsånd og Helligånd - Om den kristne ånd i Bob Dylans sange

Foredragsholder: Anders Thyrring Andersen
Anders Thyrring Andersen er mag.art. i litteraturhistorie og sognepræst ved Vor Frue Kirke i Aarhus. Han har skrevet flere artikler og medvirket i adskillige radioudsendelser om Bob Dylan. I 2013 var han medforfatter til bogen Hvor dejlige havfruer svømmer om Bob Dylans digtning, og i 2019 til bogen A God of Time and Space. New Perspectives on Bob Dylan and Religion.

  • I Danmark er det stadig meget almindeligt at betegne Bob Dylan som en venstreorienteret protestsanger, en legemliggørelse af 1960’ernes tidsånd. Det er der ikke belæg for. Derimod står kristendommen helt centralt i hans sangskrivning. Kristendom kommer på mangfoldige måder til udtryk i Dylans univers - og vel at mærke ikke kun i den periode omkring 1980, hvor han trådte frem som erklæret kristen. Det religiøse danner ikke bare grundlag for Dylans produktion lige fra debuten i 1962 til i dag, men udgør kernen i mange af hans sange. Således viser det sig, at Dylans måske mest berømte sang, ”Blowin’ in the Wind”, drejer sig om at blive født af Ånden. Igennem et stort antal citater fra og henvisninger til Bibelen bliver temaet om syndflod og dommedag en af de røde tråde i Dylans sange – et tema, som anvendes til en kritik af den sekulære modernitet.

 

Foredrag 3: Knausgård om det der er fælles

Foredragsholder: Hans Nørkjær
Hans Nørkjær er cand.theol., sognepræst ved Aarhus Domkirke og klummeskribent på Kristeligt Dagblads onlinemagasin Kirke.dk.

  • Ordet 'Ånd' hænger nøje sammen med ordet 'bånd'. For Ånd er at føje noget sammen. Og dermed er Ånd noget, der er fælles. Det er fællesmenneskeligt. Og det er det samme i ellers skiftende tider og blandt tilsyneladende forskellige mennesker. Den norske forfatter Karl Ove Knausgård har en særlig fingerspidsfornemmelse for sammenkoblingen mellem det enkelte menneske og det fællesmenneskelige, eller båndet mellem det særlige og det almene. I sin litteratur kredser han ofte om vi menneskers kamp for at bringe os i den rette forbindelse med vores omverden og de mennesker, der befolker den. Han beskriver eksistensens grundlæggende vilkår og de vanskeligheder, der altid opstår, når mennesker skal finde deres plads i verden – og han er med til at give os blik for, hvordan den kamp aldrig grundlæggende ændrer sig, hvad enten man hedder Kain, Kierkegaard eller Knausgård.