Skip to content

Vi åbner for tilmelding til alle efterårets hold d. 9. juni - men vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, så hold øje når der kommer nyt!

Kristendommen 400 - 1300, Kulturhøjskolen ved FOF Aarhus.

Historie - Kulturhøjskolen

'Kirker, kejsere og kættere'

v/ cand.theol., ph.d. Uffe Holmsgaard Eriksen

Kristendommen er verdens største religion med over 2 mia. tilhængere spredt over hele verden. Hvordan gik det til, at en lille jødisk sekt blev til verdens største religion? I forløbet skal vi følge kristendommens spændende historie, som er intimt forbundet med kulturhistorie, arkitektur, æstetik og politik.

Kristendommens historie er fyldt med drabelige begivenheder, helte, skurke, kejsere og kættere. Vi ser dens spor i landskabet i form af kirker og kirkegårde. Vi skal følge nogle af disse spor, som hjælper os med at forstå, hvordan kristendommen har været med til at forme Europa og Danmark – og dermed os.

Kristendommens historie skulle ideelt set være en fortælling om enhed og fred. Men allerede blandt de tidligste kristne opstod der splittelser, og også i dag kommer der nye grene på det kristne stamtræ. Vi skal høre mere om, hvordan bl.a. de romersk-katolske, de ortodokse og de lutherske kirkesamfund blev til og se nærmere på, hvordan kristendommen inden for det seneste halve århundrede har oplevet den største vækst på den sydlige halvkugle.

Mandage kl. 9.30-13.30 - Hold nr.: 6090

Undervisningen foregår i lokale 2.5 på Fjordsgades Skole.

Underviser ved Kulturhøjskolen Uffe Holmsgaard Eriksen

Om Uffe Holmsgaard Eriksen
Uffe Holmsgaard Eriksen er cand.theol. og ph.d. i kirkehistorie. Uffe forsker i byzantinsk poesi ved Syddansk Universitet og er timelærer ved læreruddannelsen på VIA i Aarhus.

Historie er en del af Kulturhøjskolen.