Skip to content
EU, valg, deling, populisme.

Samfund og horisont - Kulturhøjskolen

Hvad med folket?

V/historiker, ph.d. Christian Egander Skov

”Demokrati er den værste af alle styreformer”, sagde den britiske statsmand Winston Churchill engang. Han skyndte sig at tilføje: ”bortset fra alle de andre.” Demokratiets historie er en sejrshistorie. Antallet af demokratier eksploderede efter 1989 og Murens Fald, men nu er det som om, det går den anden vej. Siden 2011 har man talt om demokratisk recession.

I dette forløb skal vi se på demokratiernes aktuelle status. Hovedfokus er de vestlige lande og ikke mindst Europa. De sidste 10 år har der været stigende utilfredshed med den måde, demokratierne fungerer. Man har talt om en populistisk bølge. Populismen handler om folket. Men det gør demokratiet også. Derfor kan vi spørge, hvordan de to ting hænger sammen.

Er populismen en trussel mod demokratiet eller måske løsningen på demokratiets krise? Eller måske lidt af hvert. Forløbet vil både introducere til teorier om, hvad demokrati er, se på forskellige modeller for demokrati og dykke ned i den historiske baggrund for dagens debatter.

Torsdage kl. 10.00-14.00 - Hold nr.: 6092

Undervisningen foregår i lokale 2.5 på Fjordsgades Skole

Underviser på Kulturhøjskolen ved FOF Aarhus, Christian Egander Skov

Om Christian Egander skov
Christian Egander skov er ph.d., cand.mag. i historie og religionsvidenskab, og projektmedarbejder ved FOF Aarhus. 

Samfund og horisont er en del af Kulturhøjskolen