Skip to content
Billedkunstner Nina Ferlov i sit værksted i Middelfart. Kunsthåndværkertur med FOF Aarhus.

Kunsthåndværkertur til Fyn

Kunsthåndværkertur til Fyn

Kom med på en spændende kunsthåndværkertur til Fyn!

Turledere: Billedkunstner/keramiker Birthe Meldgaard og billedkunstner Kirsten Carlsen

Vi starter med et besøg i Middelfart hos billedkunstner Nina Ferlov, som vil vise os sit værksted og fortælle om sit arbejde med akvarel og billedkunst. Herefter besøger vi CLAY Keramikmuseum og ser de interessante udstillinger – CLAY er et enestående specialmuseum for keramisk kunst, kunsthåndværk og design.

En fælles frokost nydes på Café CLAY.

Efter frokost kører vi videre til Odense. Her besøger vi Galleri Galschiøt og får en ekstraordinær oplevelse af billedhuggeren Jens Galschiøts store værksted, galleri, butik og skulpturpark.

Alt i alt en dejlig september-tur med kunstoplevelser på skønne Fyn!

Program for turen:
kl. 08.30: Afgang fra Musikhuset Aarhus, Busholdepladsen ved Valdemarsgade.
kl. 09.30: Ankomst i Middelfart, hvor vi besøger Nina Ferlov og Clay Keramikmuseum.
kl. 12.00: Frokost på Cafe Clay
kl. 13.00: Afgang til Odense
kl. 14.00: Ankomst Galleri Galschiøt
kl. 16.15: Afgang fra Odense
cirka kl. 18.30: Hjemkomst i Aarhus. Bussen holder ved Musikhuset Aarhus busholdepladsen.

*Der tages forbehold for, at der kan ske ændringer i programmet.