Skip to content

Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 8/6 kan du se hele vores efterårsprogram.

Kunsthåndværkertur til Kolding med FOF Aarhus

Kunsthåndværkertur til Kolding og Skamlingsbanken

Kunsthåndværkertur til Kolding og Skamlingsbanken

Turen går til Skamlingsbanken, hvor vi først besøger tekstildesigner Lene Frantzen, som designer og fremstiller produkter i filt – bolig og brugskunst, tekstile objekter og udsmykning.

Herefter kører vi til Nicolai Kunst & Design i hjertet af Kolding og ser gruppeudstillingen ”REJSEN – et livsvilkår”, hvor 17 professionelle kunsthåndværkere og designere fra Region Syddanmark udstiller keramik, glas, tekstilkunst og smykkedesign.

Turen fortsætter til skulpturparken Tørskind Grusgrav, hvor vi kan vandre rundt og opleve Robert Jakobsen-Jean Clareboudt Landskabsskulptur i de naturskønne omgivelser ved Vejle Ådal, før vi igen vender tilbage til Aarhus.
Undervejs på turen nydes frokosten på Restaurant Skamlingsbanken.

Turledere: Kirsten Carlsen og Birthe Meldgaard, billedkunstnere og undervisere i kreative fag ved FOF Aarhus

Download et program for turen

Dagsprogram:
Kl. 8.30: Afgang fra Musikhuset Aarhus, busholdepladsen, Valdemarsgade 1.
Kl. 10.00 (ca.): Ankomst hos tekstildesigner Lene Frantzens værksted og butik ved Skamlingsbanken.
Kl. 12.00: Vi nyder en dejlig frokost på Restaurant Skamlingsbanken.
Kl. 13.30 (ca.): Ankomst hos Nicolai Kunst & Design i hjertet af Kolding.
Kl. 15.00: Vi kører til skulpturparken Tørskind Grusgrav.
Kl. 16.45: Afgang fra Tørskind Grusgrav.
Kl. 18.00 (ca.): Ankomst til Aarhus, busholdepladsen ved Musikhuset.