Skip to content
Bente Sonne glaspuster som FOF Aarhus skal besøge på kunsthåndværkertur

Kunsthåndværkertur til Sydfyn

Kunsthåndværkertur til Sydfyn

Turledere: Billedkunstnere og undervisere ved FOF Aarhus, Kirsten Carlsen og Birthe Meldgaard

Tag med på kunsthåndværkertur til det sydfynske - nærmere bestemt Svendborg og Faaborg.

I hjertet af Svendborg skal vi besøge keramisk formgiver Ulla Sonne og glasblæser Bente Sonne, som begge har værksted i smukke og charmerende omgivelser. Ulla skaber sanselige genstande med bl.a. havets forskellige skaller som inspiration og hos Bente ser vi farvestrålende glas, med og uden sandblæste motiver.

Herefter kører vi til Faaborg hvor vi spiser frokost, og derefter besøger vi Faaborg Museum, hvor vi oplever de mange fynske malere, foruden særudstillingen - Harald Giersing – modernismens fortællinger.