Nationalpark Mols Bjerge blev indviet i 2009. Hvad er der sket siden da, og hvordan udvikler landskabet sig? Kan resultaterne af naturplejen og græsningen ses, og hvordan ser fremtiden ud for Nationalpark Mols Bjerge? Landskabet, naturen og begreber som biodiversitet berøres.
Tag med på en spændende forårstur med vores dygtige turleder, biolog og naturvejleder John Simoni.
Afg. fra busholdepladsen ved Musikhuset, Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C.
Prisen er inkl. transport, guide, frokost i feltkøkken, kaffe/the/vand ad libitum og lidt sødt til eftermiddagskaffen.
Bemærk venligst at deltagelse forudsætter du er godt gående.
Turen er en del af FOF’s turrække til De Danske Nationalparker.