Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 8/6 kan du se hele vores efterårsprogram.
Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 8/6 kan du se hele vores efterårsprogram.
Turleder: Naturvejleder og biolog John Simoni. John er indehaver af firmaet Natours.dk og er en engageret formidler og underviser, bl.a. på Kulturhøjskolen.
Vil du opleve Danmarks største fredede område, masser af vild natur og et af Danmarks største naturgenopretningsprojekter, så tag med en tur til Lille Vildmose!
Naturplejen involverer dyr som Galloway kvæg, Konik heste, vildsvin, krondyr og - som det eneste sted i Danmark - elge. Her finder du også Nordvesteuropas største lavlandshøjmose og store, uberørte skovområder, der ser ud som de skove, der prægede stenalderen. De uforstyrrede skove huser to par ynglende kongeørne og et par havørne, og i moseområderne yngler flere tranepar, sangsvaner og utallige mængder af ænder og gæs.
Naturplejen i Lille Vildmose er et forbillede for andre naturplejeprojekter i Danmark. Selv om vi ikke besøger området i yngletiden, kan mange af fuglene stadig opleves om efteråret, endda i større antal. Områdets historie og geologi kommer til at spille en stor rolle på turen.
Turen er en del af FOF Aarhus’s turrække til de danske nationalparker.
Program:
Kl. 9.00: Opsamling ved Musikhuset Aarhus’ busholdeplads, Valdemarsgade 1
Kl. 11.30: Ankomst til Muldbjergene; overblik over Tofte Mose og herefter frokost
Kl. 12.30: Vi kører mod Tofte Sø Tårnet med skarv, ænder og gæs og en god havørnelokalitet. Måske spotter vi elgene?
Kl. 13.30: Ankomst til Portlandmosen og Høstemarksvej med chancer for at se trane og kongeørn
Kl. 14.30: Ankomst til Lille Vildmose Centret
Kl. 15.30: Vi kører mod Aarhus
Kl. 17.00: Cirka ankomst til Musikhuset, Aarhus
Mindre ændringer af programmet kan forekomme, hvis vind, vejr og fugle ikke følger vores planlægning. Vi vil ligeledes tage hensyn til deltagernes ønsker, hvis det er i flertallets interesse.
Prisen er inkl.:
Bustransport i specialindrettet bus med borde, naturbibliotek, køkken og god benplads. Da der ikke forefindes toilet i bussen, foretages der stop undervejs efter behov. Undervisning og guide. Lidt sødt til eftermiddagskaffen. Kaffe/the og danskvand ad libitum på hele turen. Yderligere øl og vand kan købes i bussen.
Medbring på turen:
En velbjerget madpakke til hele dagen! Derudover personlige ejendele som kikkert, vind- og vandtæt tøj og skridsikkert fodtøj.
Turens sværhedsgrad er let. Vi holder flere busstop og går korte gåture af højst 2,0 km i jævnt terræn.