Skip to content

Glæd dig til d. 7. december, hvor du kan gå på opdagelse i alle forårets aktiviteter!

Tirpitz museum, foto af Mike Bink, tur med FOF Aarhus

Tur til Blåvand - Tirpitz og Ho Kro

Tur til Blåvand - Tirpitz og Ho Kro

Kom med til Blåvand og oplev Tirpitz og Ho Kro!

Tilmeldingsfrist: d. 8. juni

På denne tur til Blåvand skal vi udforske det vestligste Jylland. Gemt i de vindblæste klitter ligger museet Tirpitz, tegnet af Bjarke Ingels, som vi skal besøge. Museet forener fortiden med nutiden, da det tager sit udgangspunkt i den originale artillerifæstning med navnet ”Tirpitz”, som var en del af Hitlers Atlantvold.

Oprindeligt var Tirpitz planlagt som en stærk kanonstilling for den tyske besættelsesmagt, men den blev aldrig bygget færdig, fordi krigen sluttede. Siden har stedet stort set ligget uændret hen, men i 2017 åbnede det helt nye og kreativt tegnede museum, som både har bevaret resterne af den gamle kanonstilling og bygget en helt ny bygning under en klit. Det er en særdeles fascinerende oplevelse at gå gennem korridoren fra det nye museum under jorden til de rå betonmure med stålkonstruktioner o.l.

På Ho kro spiser vi en solid frokost, inden vi kører ud på den ganske enestående halvø Skallingen, som gennem flere århundreder er skabt af vind og vejr via aflejringer af sand. Under krigen placerede tyskerne her flere tusinde miner, som nu alle er fjernet - og dermed har vi alle adgang til et enestående naturområde med et rigt fugleliv og ofte mange sæler.

Efter god tid til naturoplevelser sætter vi kursen hjem mod Musikhuset.

Program for dagen:
8.00: Afgang fra busholdepladsen ved Musikhuset Aarhus
9.30: Kaffepause. Kaffe kan købes eller medbringes
10.30: Ankomst til Museum Tirpitz
13.00: Frokost på Ho Kro hvor vi få en lækker Vesterhavs Anretning
14.30: Vi kører ud på den enestående halvø Skallingen og oplever det rige fugleliv
18.30: Ankomst til Musikhuset Aarhus.

Prisen er inklusiv: Entré, guide, frokost og bustransport. Kaffe og drikkelse til frokosten er ikke inkluderet.