Bidrag til en positiv forskel i vores verden, samtidig med at du nyder vores skønne by. FOF Aarhus og Salling Fondene inviterer dig til Aarhus går for Ukraine: et velgørenhedsarrangement hvor hvert et skridt bringer håb og støtte til mennesker i nød.
Vi mødes til en fælles gåtur på 5 km, som starter og slutter ved Aarhus Stadion, hvor vi også runder af med et glas champagne. Vi håber på, at du og dine nærmeste vil bakke op og deltage i den gode sags tjeneste - især med tanke på de ukrainerne, der for andet år i træk må fejre jul i skyggen af krigens rædsler.
Salling Fondene donerer kr. 125.000,- til arrangementet, hvoraf kr. 100.000,- går ubeskåret til Dansk Røde Kors' hjælpearbejde i Ukraine, mens det resterende beløb bidrager til drikkevarer i forbindelse med afvikling af vandreturen. Prisen for deltagelse er kr. 100,- pr. person, og deltagergebyret bliver doneret direkte til det vigtige hjælpearbejde i Ukraine.
FOF Aarhus siger på forhånd tak for din deltagelse.