Skip to content

Vi har fået ny hjemmeside og arbejder på at løse tekniske problemer. Hvis du har foretaget et køb online mellem den 24/6-6/7 og IKKE har modtaget en bekræftelse og faktura pr. mail, bedes du kontakte os.

Det skal være trygt for dig at gå på aftenskole - se retningslinjerne for Covid-19

Retningslinjer ifm. Covid-19
Billede af H. C. Andersen

Med H.C. Andersen i operaen

Henrik Engelbrecht: Med H.C. Andersen i operaen

Oplev operaeksperten Henrik Engelbrecht til en historiefortælling om historiernes fortæller og operaelskeren H.C. Andersen

Tag med H.C. Andersen i operaen, når Henrik Engelbrecht denne aften vil fortælle historien om H.C. Andersens musikalske liv. I 1800-tallet går H.C. Andersen i operaen i det meste af Europa og oplever den tids megastjerner som Maria Malibran, Giulia Grisi og Jenny Lind, samt de splinternye operaer af Verdi og Wagner. Han skriver hjem om den vilde oplevelse af at sidde i de enorme operahuse i Napoli, Wien og Paris. 

Vær med helt fra begyndelsen, da han selv som teenager drømmer om en stor sangerkarriere og synger i koret på Det Kongelige Teater – og oplev ham få kastet mange af de operatekster, han forsøger sig med, da han bliver fyret som sanger, direkte i hovedet igen af Det Kongelige Teaters direktion. 

Operaeksperten Henrik Engelbrecht er guide på denne levende og underholdende tur tilbage til Danmarks og Europas operaverden af i går ved hjælp af Andersens egne dagbøger, rejsebreve og opera-tekster.

Download kort over Solsalens placering