Skip to content

Hjemmesiden åbner snart! Du kan se alle de nye hold den 8/12 - så hold godt øje og glæd dig til at finde dit drømmehold.

Maleri af Jens Birkholm ifm kunsttur med FOF Aarhus

Kunsttur til Johannes Larsen-museet og Fåborg Museum

Kunsttur til Johannes Larsen-museet og Fåborg Museum

Tag med på kunsttur til de skønne fynske byer Kerteminde og Fåborg.

Begge museer er smukke bygninger, i smukke omgivelser i de idylliske købstæder Kerteminde og Fåborg. Ud over de faste samlinger, der præsenterer de fynske malere, er der på Johannes Larsen-museet en særudstilling med moderne dansk gobelinkunst. Vi spiser en dejlig frokost i Fåborg og besøger derefter Fåborg Museum, der viser en udstilling med maleren Jens Birkholm. Birkholm var fra Fåborg, ven med de andre kunstnere men med en anderledes malemåde og satte fokus på andre emner – især billeder af fattige, udslidte mennesker både fra hans år i Berlin og fra Fåborg.