Skip to content
Forældreskabets forandringer - Om parforhold, identitet og familieforøgelse | FOF Aarhus

Forældreskabets forandringer - Om parforhold, identitet og familieforøgelse

Forældreskabets forandringer - Om parforhold, identitet og familieforøgelse

Om parforhold, identitet og familieforøgelse

Kom med denne dag, hvor jordemoder og psykoterapeut Lykke Dyrvig giver dig viden om og redskaber til at håndtere et af livets største forandringer, nemlig tilblivelsen som forældre.

At blive mor eller far er en gennemgribende forandring på mange planer. Parforholdet forvandles til forældreskab, identiteten fornyes, børn bliver storesøskende og roller forskydes. Det kan være overvældende, glædesfyldt, tumultarisk og angstpræget, og ofte det hele på én gang. Det kan igangsætte refleksioner over hvem man er, hvad man ønsker at være, om partneren og ens relationer og om tilværelsen i det hele taget.

Hvad end du er mor eller far, soloforælder eller i parforhold, om du venter dig eller har dit barn i armene, er du velkommen denne dag, hvor Lykke vil dele ud af sin omfattende viden, og give dig råd og vejledning i at håndtere omvæltningerne.

Du kan også lytte til jordemoder og psykoterapeut Lykke Dyrvig, som er indehaver af egen jordemoderpraksis, i vores podcastserie Forælderskabelsen, hvor hun er gæstevært.

Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1, Åby Bibliotek og Gellerup Bibliotek.

Børn er naturligvis gratis.