Skip to content
Billede af rammevæv og garn

Lær at væve på en lørdag

Lær at væve på en lørdag

Har du længe overvejet at lære at væve? Kom godt i gang på én lørdag!

På dette kursus skal vi væve på små væverammer, hvilket er den mest simple form for vævning. I fællesskab gør vi hver vores væveramme klar til vævning. Herefter går vi på opdagelse i det store udvalg af garner, og vævningen sættes i gang. Fokus vil på vil være på at eksperimentere med garnernes tykkelser, kvaliteter og farver. Så vidt muligt præsenteres du for nye teknikker. Den færdige vævning kan fx anvendes som dekoration på væggen, på en pude eller til en pung – kun kreativiteten sætter grænser.

Det praktiske
Kurset henvender sig til alle med interesse for garn og design. Nybegyndere som letøvede. Vivi medbringer diverse bøger og vævninger til inspiration. Alle materialer står til rådighed. Materialeudgift er 50 kr. som betales direkte til underviseren. Hvis du bliver bidt af vævning og ønsker at fortsætte efter kurset kan væveramme og redskaber købes på dagen. 

Væverammen måler blot 45x32 cm og, så man kan tage med sig overalt. Den kræver hverken stor investering eller meget plads i hjemmet. Alle garner kan anvendes i vævningen - både naturlige fibre og kunstfibre. Vævning på væveramme er en skøn måde at bruge garnrester på.

Læs og se mere om vævning på væveramme på vivimailund.dk.