Skip to content
Plantefarvning, kursus ved FOF Aarhus, underviser Maria Lind Heel.

Plantefarvning

Plantefarvning

På dette kursus kan du lære at farve uldgarn med materialer fra naturen. Det kan eksempelvis være birkeblade, tagrør, rejnfan, valnødder og lignende.

I løbet af kurset kommer vi igennem selve processen med at klargøre garnet til farvning og selve farvningen. Processen i farvning går ud på, at garnet først skal vikles i fed, hvis garnet ikke er købt sådan. Derefter vaskes garnet for spindeolie, og derefter bejdses det med alun. Herefter kan garnet enten tørres til det skal bruges eller også kan der farves direkte på det.
Selve farveprocessen starter som oftest med, at der skal koges en farvesuppe på planter eller blade, hvorefter suppen filtreres og derefter bruges til at farve garnet med. Til sidst skylles garnet godt og hænges til tørre.

Der vil være mulighed for at købe garn til farveprøver, men ikke til projekter. I er dog velkommen til selv at medbringe garn til farvning. Derudover er det muligt at købe et plantefarvningshæfte samt alun til bejdsning derhjemme.