Birkebark er et sjovt materiale med et hav af muligheder!
På dette kursus lærer du materialet at kende, og vi skal fx lave bøtter og flette kurve – og lade fantasien lege med de mange muligheder. Vi syr med rødder, fletter med strimler og laver flotte tampede mønstre.
Birkebark er både vandafvisende, letantændeligt og har en lang holdbarhed. Derfor har det altid været en del af vores historie, og siden stenalderen har man bl.a. brugt det til soveunderlag, knivskæfter og undertag på huse.
På weekendkurset holder vi os til de lidt mindre projekter, men vi dykker ned i historien, så du bliver klogere på birkebarkens anvendelse, mens vi genopliver det gamle og lidt glemte håndværk.
Det kræver ingen forudsætninger at være med – kun lysten til at prøve noget nyt!
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 22.04.2023 | 09:30-15:55 | Søren Frichs Vej 36 G | Marie Bonderup |
2 | Søndag 23.04.2023 | 09:30-15:55 | Søren Frichs Vej 36 G | Marie Bonderup |
Til hverdag er jeg anlægsgartner.
Jeg har altid godt kunne lide at skabe ting og bruge mine hænder.
De sidste 15 år har jeg været på et hav af kurser i gamle håndværk som har givet mig en bred viden.
Mange af disse ting har jeg også kunne bruge, når det gælder birkebark. Specielt det at flette og kendskab til træ.