Japansk kalligrafi er noget man i vesten ser som en eksotisk kunstform til at pynte sit hjem med. Men for japanerne er det en kunstform, hvor det enkelte værk er et spejlbillede af kunstnerens tanker, sjæl og følelser. Da japanerne ikke havde deres eget skrift system i begyndelsen, har japansk kalligrafi sin oprindelse i de kinesiske tegn, som i dag indgår i deres skrift sammen med de nyere og enklere japanske tegn.
Du har allerede en lille smule erfaring med japansk eller kinesisk kalligrafi (måske har du deltaget i FOF’s begynderkursus) og kender lidt til Hiragana, Katakana samt Kanji i klassisk kaisho (blokskrift).
På dette kursus vil vi stadig arbejde med de basale teknikker som f.eks. at holde penslen korrekt og udføre de enkelte penselstrøg i den traditionelt rigtige rækkefølge. Men vi vil også fokusere på nogle knap så enkle og lidt mere avancerede teknikker og kaste os ud i nogle af de mere udfordrende skrifttegn.
Du får udleveret pensel (inkluderet i prisen). Papir og andre materialer kan købes direkte af underviseren på kurset.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Søndag 23.04.2023 | 10:00-14:00 | Fjordsgade Skole | Martin Chrestensen |
2 | Søndag 30.04.2023 | 10:00-14:00 | Fjordsgade Skole | Martin Chrestensen |
Jeg er studerende på Japanstudier på AU og har i den forbindelse lært japansk kalligrafi.
Efter min udveksling på Dōshisha Universitet i Kyoto, har jeg haft mulighed for yderligere at dygtiggøre mig indenfor dette. Da jeg selv er en "late bloomer" har jeg mere end bare almindelig forståelse for at vi alle lærer i forskellige tempoer.
Det er vigtigt for mig at skabe et godt miljø, hvor alle føler sig set og imødekommet. Vigtigst af alt, at lære skal være hyggeligt og trygt!