Skip to content

Portrætmaleriet i rokokoen og nyklassicismen

Portrætmaleriet i rokokoen og nyklassicismen

Rokokoen opstår i begyndelsen af 1700-tallet i Frankrig. Som kunstnerisk stilperiode er den både en videreførelse af og en reaktion mod barokkens pompøse stil og det voldsomme, dramatiske og sanselige udtryk.

Rokokoen er først og fremmest en interiørkunst, der danner ramme om det elegante, mondæne og intime selskabsliv i de parisiske privatpalæer (hôtels), der efter Ludvig 14's død i 1715 afløser det strengt ritualiserede hofliv i Versailles. Rokokoens kunst er elegant, graciøs, let, luftig og dekorativ med kunstfærdig ornamentik, buede linjer og bløde pastelfarver. Rokokoens portrætter betoner personernes yndefulde elegance, klædernes tekstur og de finere detaljer.

Heroverfor har vi den akademiske, rationelle og intellektuelle bevægelse, Nyklassicismen, der opstår i midten af 1700-tallet, og som genoptager idealerne fra den klassiske oldtid. Nyklassicismen skal ses i sammenhæng med oplysningstidens fokus på fornuften og de politiske strømninger, der leder frem til den franske revolution i 1789. Nyklassicismens kunst er præget af balance, orden, harmoni, klarhed, nedtonede farver, strenge linjer og faste konturer. Nyklassicismens portrætter betoner seriøsiteten, alvoren og forbindelsen til historien.

På kurset ser vi på portrætmaleriets udvikling gennem de to stilperioder, vi udforsker kunstnere som Élisabeth Louise Vigée Le Brun, Jean-Antoine Watteau, Francois Boucher, Jean-Honoré Fragonard, Jacques-Louis David og Jean-Auguste-Dominique Ingres, og vi bliver klogere på ligheder og forskelle de respektive portrætmalerier og kunstnere imellem. Vi vil desuden fordybe os i selvportrættet som en selvstændig kategori under portrætmaleriet.

Der vil være plads til dialog og perspektivering af emnet.

Du behøver ikke have nogen kunsthistorisk viden for at deltage.