Musik kan fortælle en handling, gengive ideer eller male portrætter. Det kalder man programmusik, fordi man skal have et program - en oversigt - for at følge med i komponistens intentioner.
På dette kursus kommer du på tværs af flere hundrede års fortællende musik, når du får gennemgået hele eller dele af musikalske mesterværker med handling af bl.a. Vivaldi (De fire årstider), Berlioz, Mendelssohn, Liszt (Les Préludes), Smetana (Moldau), Wagner, Rimskij-Korsakov (Sheherazade), Borodin, Tjajkovskij (Romeo og Julie), Dvorák, Strauss (Don Juan), Dukas (Troldmandens lærling), Debussy, Sibelius (Finlandia), Elgar, Respighi (Rom-trilogien) og Carl Nielsen.
Kurset er for alle musikelskere, og det giver dig redskaber til også at lytte til andre af de mange farvestrålende, klassiske musikstykker, der fortæller.