Har du lyst til at prøve flere af yogaens facetter end de fysiske stillinger, så er dette hold for dig.
Her vil vi prøve kræfter med vejtrækningsteknikker, små mantra, forskellige klassiske yogastillinger og en lang dejlig afslutning med yoga Nidra, som er en meditationsform, der med sin træning skærper koncentrationen, reducerer stress, forbedrer tankemønstre og meget mere.
Dette er en time, hvor vi kommer til at mærke, hvad yogaen kan tilbyde, og hvor vi træner at få ro i sindet. Vi laver gode stræk og små sekvenser, der giver lidt sved på panden.
Dette er for dig, der vil gøre noget godt for dig selv, og som har lidt kendskab til yoga eller blot er åben for at prøve noget nyt.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen til min yogaundervisning.