Skip to content
Billede af mænd der laver patanjali yoga for mænd

Patanjali yoga trin 1 - yoga for mænd

På dette kursus får du mulighed for at dyrke yoga på et hold kun for mænd.

En mulighed for en anderledes træning, hvorigennem du vil opnå en større smidighed og styrke – også de små muskler i kroppen.

Hvad er patanjali yoga?

Med patanjali yoga arbejder du bevidst med at øge din koncentration, fysiske styrke og smidighed. Samtidig lægges der vægt på åndedrættet og det at være til stede i nuet. Du opnår en større krop- og sindsbevidsthed, som du kan tage med dig i hverdagen. Vi bruger forskelligt yogaudstyr til at understøtte kroppen. Det betyder, at alle kan få det optimale ud af træningen uanset alder, niveau og form. Hver lektion afsluttes med afspænding.

Patanjali yoga bygger på principperne fra Iyengar yoga. Der er lagt stor vægt på måden, de forskellige stillinger er sammensat på til den enkelte undervisningslektion, og at stillingerne udføres anatomisk korrekt med fokus på præcision. Den fokuserede undervisning og arbejdet med åndedrættet giver en større kropsbevidsthed. Patanjali yoga er en universel yogaform der ved praksis hurtigt bliver integreret i dagligdagen.

Information

  • Dato 01.10.2020-14.01.2021
  • Adresse H. H. Seedorffs Str. 7
    Hans Hartvig Seedorffs Stræde
    8000 Aarhus C
  • Lokale 22
  • Bemærkninger Forholdsregler ifølge covid-19:Af hensyn til sikkerheden vil undervisningsmaterialer som måtter, tæpper og puder ikke være til rådighed. Den første mødegang aftaler du sammen med underviseren, hvilke materialer du fremover skal medbringe.Omklædningsrummene vil være lukket af, og vi vil derfor bede dig om at møde omklædt.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 01.10.2020 18:45-20:15 H. H. Seedorffs Str. 7 Charlotte Laursen Rommers
2 Torsdag 08.10.2020 18:45-20:15 H. H. Seedorffs Str. 7 Charlotte Laursen Rommers
3 Torsdag 22.10.2020 18:45-20:15 H. H. Seedorffs Str. 7 Charlotte Laursen Rommers
Se alle Se færre
Underviser

Charlotte Laursen Rommers

Internationalt certificeret Patanjali Yogalærer Level 2.

Jeg er uddannet af Hanne Juelsgaard Sørensen, Ananda Yogaskolen i Silkeborg under Patanjali Yoga Switzerland.

Yoga gør en forskel - for krop og sind. Gennem de sidste femten år har yoga været en del af mit liv.

Jeg nyder den fordybelse, ro og velvære yoga bringer med sig. Yoga giver en større bevidsthed omkring krop og sind, og man bliver bedre til at navigere i kroppen og sindets signaler. Patanjali Yoga indeholder de elementer jeg værdsætter. Koncentration, fysisk styrke, smidighed og åndedræt som giver en større krop-og sindsbevidsthed.

Yoga er som en rejse hvor man hele tiden opdager nye ting om sig selv, der er ingen konkurrence, men ens egen accept af hvordan kroppen og sindet har det i nuet. Uanset køn, alder og krop kan man få glæde af yoga. Yoga giver noget, der hvor man er lige nu, både på det fysiske plan og i sindet. Det er en stor glæde for mig at dele denne viden med dig, gennem min undervisning.