Skip to content
Kursister på et aftenyoga-hold ved FOF Aarhus, underviser Laila Elisabeth Møller-Rasmussen

Stille og nærværende yoga

Stille og nærværende yoga

Har du lyst til stille og nærværende yoga med god tid til at være og mærke indad, så er dette hold helt sikkert noget for dig!

Undervisningen er bygget op, så alle kan være med - både helt nybegyndere og øvede. Vi laver mange restorative stillinger, som vi holder i længere tid, og små rolige og enkelte dynamiske bevægelser. Vi laver også en åndedrætsøvelse, meditation og liggende afspænding. På den måde får din krop og dit sind mulighed for at løsne op og blive afspændt, og du kan lade ro og nærvær lande i dig.

Så har du lyst til at forkæle dig selv og mærke egenomsorgen, så kom og vær med.

Tag gerne behageligt og varmt tøj på, et tæppe under armen og, hvis muligt, et par yogablokke i tasken (kan købes i fx Netto, Tiger o.lign.). Vi ses!