Skip to content
Folk der danser Zumba Gold, kursus i FOF Aarhus

Zumba Gold

Zumba Gold

Kom og dans zumba og mærk dansens kraftfulde magi!

Når de skønne latinamerikanske rytmer spiller, og den brasilianske samba-dronning og underviser skruer op for den latinamerikanske karnevalsstemning, kan man slet ikke lade være med at bevæge sig! Dansen gør dig glad og forbedrer din styrke, smidighed og koordination, samtidig med at den modvirker stress og kan give øget selvværd og nyt socialt fællesskab.

Vi starter altid med rolig opvarmning, inden vi fortsætter med de livlige rytmer fra sambaens og salsaens univers og slutter af med afspænding. Underviseren er selv vant til at danse løs til de brasilianske karnevaller og glæder sig til at vise dig den livsglæde, zumbaen giver.

Alle kan være med, og det handler om at have det sjovt sammen med andre og få rørt dig til glad musik. Holdet er både for mænd og kvinder, som gerne vil røre sig, men måske har rundet en alder, hvor fitness ikke længere er sagen.

Så grib dit behagelige tøj og en flaske vand og dans med!