Skip to content

Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 8/6 kan du se hele vores efterårsprogram.

Motion og bevægelse for store kvinder i FOF Aarhus

Glad bevægelse for store kvinder

Glad bevægelse for store kvinder

Kurset henvender sig til store kvinder, som tidligere har følt sig forkerte eller utilpasse i traditionelle trænings- og fitness sammenhænge. På dette kursus er der plads til alle kroppe og fokus vil være på at styrke kropsbevidstheden og kroppen. Træningen indeholder elementer fra pilates, fx vejrtrækningsøvelser, styrke og alignment og elementer fra dans i form af bevægelsesglæde og godt humør. Redskaber såsom små håndvægte, træningselastikker, store bolde og andet kan indgå i træningen.

 På dette hold vil du opnå øget styrke, kropsbevidsthed og tilstedeværelse i din krop, som vi krydrer med en dosis godt humør. Kurset henvender sig til kvinder i størrelse XXL + og kræver ingen forudgående erfaring eller kendskab til hverken fysisk træning, pilates eller dans.

Vi anbefaler, at du ifører dig almindeligt træningstøj samt træningssko, og det vil også være en god idé at have et lille håndklæde og en flaske vand med.