Skip to content
Kvinder der laver øvelser med elastik til træning ved FOF Aarhus

Kvindefitness 50+

Kom med til en varieret træning, hvor vi kommer hele kroppen igennem med træning af kondition, styrke, balance og kropsbevidsthed.

Vi arbejder på at træne hele kroppen og har fokus på bevægelsesglæde, motivation og sammenhold. Til træningen vil der desuden være rig mulighed for grin, snak, masser af udfordringer og effektivitet samtidig med, at der er fokus på teknik, effektivitet og fuldførelse. Og desuden også bevægelsesglæde, motivation og sammenhold.

Vi bruger forskellige redskaber i træningen, herunder bolde, elastikker, lettere vægte, stepbænke og derudover en masse kropsvægt.

Som deltager på holdet vil du:

  • øge din effektivitet
  • blive mere opmærksom på korrekt fuldførelse af træningsøvelser
  • fremme din bevægelsesglæde
  • blive motiveret til at opnå dine træningsmål 
  • opleve et stærkt sammenhold, hvor vi støtter og opmuntrer hinanden, imens vi træner

Forudsætninger for deltagelse

Kvindefitness 50+ er for dig, som er kvinde og 50 år eller derover. Derudover er den eneste forudsætning, at du skal kunne komme op og ned fra gulvet, eftersom vi bruger gulvøvelser i træningen. Ellers kan alle være med. 

Praktisk information

Der vil være træningsredskaber til rådighed i lokalet. Vi anbefaler, at du træner i bevægeligt tøj og opfordrer dig til at medbringe indendørstræningssko og en vandflaske. Der er mulighed for omklædning, men dette foregår på en lille gang uden for træningslokale. Der er ikke mulighed for bad.

Vi træner sammenlagt i 1 time og 10 minutter. I løbet af træningen vil der være indlagt små, korte pauser.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 05.09.2024 15:30-16:50 Søndergade 74 Mathias Grud Hellerup Sørensen
2 Torsdag 12.09.2024 15:30-16:50 Søndergade 74 Mathias Grud Hellerup Sørensen
3 Torsdag 19.09.2024 15:30-16:50 Søndergade 74 Mathias Grud Hellerup Sørensen
Se alle Se færre
Billede af FOF-underviser Maria Conradsen
Underviser

Maria Conradsen

Jeg er uddannet fysioterapeut og fitnessinstruktør, hvor jeg har en bred erfaring med træning og holdtræning.

Jeg bruger min erfaring og viden til at skabe en effektiv træning. På holdet er der plads til grin, snak, massere af udfordringer, effektivitet samtidig med, at der er fokus på teknik og fuldførelse. Der er garanteret sved på panden og smil på læben inden lokalet forlades.

Til daglig arbejder jeg med almen og ortopædkirurgisk genoptræning både individuelt og på hold.
Jeg er selv meget træningsglad og får bl.a. fyldt energidepoterne op gennem dans og crossfit.