Skip to content
Motion, musik og mokka. Et fællessangskursus i FOF Aarhus med indbygget gåtur.

Motion, musik og mokka - sommerspecial

Motion, musik og mokka - sommerspecial

Kom med, når vi mødes til gåtur, fællessang og kaffe!

Til Motion, musik og mokka går og synger vi dagen i møde i et godt fællesskab.

Vi starter hver mødegang med en gåtur med vores instruktør Kenn Marquardt, som vil guide os rundt i området. Undervejs på turen er plads til snak, sjov og måske en træningsøvelse eller to.

Efter gåturen er der kaffe/te og småkager (inkl. i prisen) og fællessang med vores musikunderviser Rasmus Mogensen. Vi synger et blandet repertoire fra Højskolesangbogen, som giver højt humør.

Forudsætninger for deltagelse

Motion, musik og mokka er et tilbud til alle uanset alder og erfaring med bevægelse og sang. Fokus er på fællesskab, bevægelse og glæden ved at synge sammen.

Praktisk information

Vi mødes forskellige steder rundt omkring i Aarhus, og vi kommer til at opleve både by, skov og park.

Vi mødes hver onsdag formiddag, og forløbet består af tre forskellige ture rundt omkring i Aarhus:

Onsdag d. 31/5 – Marselisborg Skov/Havreballe Skov
Vi mødes ved ishuset på hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet.
Først går vi en tur rundt i Havreballe Skov og Marselisborg Skov, og så slutter vi af med kaffe og fællessang ved en bålhytte i Havreballe Skov.
OBS: Vi skal være udenfor hele tiden, så husk tøj efter vejret.

Onsdag d. 7/6 – Frichs Parken – Brabrandstien
Vi mødes i FOF Aarhus' lokaler, Søren Frichs Vej 36G, 8230 Åbyhøj, og går en tur ud på Brabrandstien.
Bagefter synger vi og drikker kaffe i Frichs Parken.

Onsdag d. 14/6 – Riis Skov
Vi mødes ved Danhostel Aarhus i Riis Skov, adressen er Marienlundsvej 10, 8240 Risskov.
Vi går en tur i skoven og synger og drikker kaffe i bålhytten ved Tumlepladsen.
OBS: Vi skal være udenfor hele tiden, så husk tøj efter vejret.